SNESEJLER

"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 83

Java 1952.

Jeg påmønstrede den 1/10-1952 i København og arbejde som letmatros, det blev til en stykgodstur fra Finland til Kina og retur til Århus og København.

Turen er der ikke meget at fortælle om, det var en normal tur, inden afgang fra København blev alle vaccineret om bord på hopitalskibet Jutlandia.

Derefter afgang til Finland og derfra til Rotterdam, losning i Koh Si Chang udenfor Bangkok, derfra til Dairen (Kina) i "Gulehavet" for lastning af soyabønner til Århus og København.

Hjemturen tog 48 døgn.

Vi boede agterude, og kaptajnen var flink og rar.

Jeg kan dog huske en enkelt episode hvor han var nede agter og ønske os et godt nytår, om end lettere beruset.

Da han ville forlade os igen, faldt han ind over bordet netop på det sted hvor vores længe ventede lagkage stod. …..desværre.

Aage Kronborg.

Java i København 1952.

ØK’s Siena i kollision ved Hoek van Holland den 24. april 1962.

Undertegnede Erling Gai påmønstrede M/S Siena den 8. november 1961 i København. Mit job var restaurationsdreng og jeg var lige fyldt 16 år. Jeg var fra Frederikshavn og mange af drengene herfra var lige en tur omkring i verden inden vi fandt ud af hvad vi ville være. Nogle fortsatte som sømænd. Jeg blev tømrer og ingeniør. Nok om det.

Vi var på vej hjem fra Ceylon og Indien efter en ikke helt vellykket tur. Der havde været strejke på havnen i Colombo og noget skyderi i byen, og vi havde ligget på reden i 5 uger inden vi kom til kaj. Efter vi endelig kom af sted igen, havde vi på den indiske vestkyst lastet 5000 tons jernmalm til Uddevalla i Sverige og bl.a. nogle store baller med te.

Jernmalmen var nok medtaget i mangel af en bedre last.

Den 24. april 1962, sidst på eftermiddagen, sejlede vi så ud fra Rotterdam. Vejret var stille med en del tåge, og jeg registrerede lige, at vi må have været ude af kanalen, da der mærkedes nogle dønninger. Tågen var taget til og vi sejlede meget langsomt. Jeg boede på midtskibs nederste dæk sammen med en anden dreng, Ole Jensen. Efter aftensmad sad vi så og spillede kort, og jeg sad så jeg kunne se ud af vores koøje. Få minutter over klokken 20 så jeg i tågen en stor, mørk skygge som kom ret imod os, helt vinkelret på styrbord side af skibet. Vi sprang op i en fart og jeg kom ud ved 4-lugen og over i bagbord side. Her holdt jeg godt fast i gelænderet ved trappen til de øvre dæk. Så skar stævnen af den hollandske gastanker direkte ind i midten af 4-lugen og standsede først helt inde midtskibs, hvorefter den langsomt trak sig tilbage igen og forsvandt ude af syne. Alt dette skete inden for få meter af mig. Jeg havde nok ventet et stort brag og at vi ville lægge os om på siden, men intet af det skete. Det hele skete stort set lydløst og vores skib rørte sig ikke en tomme. Men jeg kunne høre, at vi tog vand ind og så lød alarmklokkerne. Først da fandt jeg ud af, at jeg kun havde undertøj på. Uanset alarmklokker ville jeg ind og have cowboybukser og en trøje på.

Nitter samlet op fra dækket, de blev ved kollisionen skåret over som var de af smør.

Da jeg kom ud igen, kunne jeg se ballerne med the og andet stykgods flyde ud af hullet i siden. Mit job ved alarm var, at komme op i styrbords forreste redningsbåd, hale fanglinen ud og hejse den ned til kokken nede på dækket. Ved øvelser havde vi pænt stablet redningsbådens dækbrædder, men lige nu blev alt i en fart kylet i søen. Om vi faktisk kom i bådene husker jeg ikke, men jeg mener, at de blev hejst ned, så de lå på vandet, klar til at give los. En del familie til officererne var kommet om bord i Antwerpen. De blev evakueret i 2 store hollandske slæbebåde som gik helt op på siden af os. Jeg husker, at dønningerne forårsagede, at deres lanterner i masterne blev knust mod vores midterbygning. Efter nogen tid konstaterede kaptajn Nielsen og overstyrmanden, at vi holdt os flydende og at de vandtætte skodder om 4-lugen var intakte. Derefter blev vi slæbt tilbage til Rotterdam, blev banksat og senere slæbt på værft samme steds.

Siena bliver repareret på værft i Rotterdam.

Reparationsarbejdet skrider fremad.

Vi fik ikke sovet meget den nat og der var ekstra gang i kaffekanden til den lyse morgen. Om formiddagen blev der rigget en telefon til, og vi fik lov til at ringe hjem og berolige familien.

Med ca. 3 ugers forsinkelse stod vi så ud fra Rotterdam igen og nåede København til afmønstring den 18. maj 1962. På den sidste del af sejladsen, beholdt jeg altid mine cowboybukser på, når jeg gik til køjs.

1975 solgte ØK ”Siena”

1979 var hun omdøbt til ”S.L.S. Everest” og på en rejse fra Casablanca, med afsejling d. 30/12 til Chittagong, forskubbede lasten sig og med tiltagende slagside sank "S.L.S. Everest" ca. 5 sømil ud for Casablanca.

Med venlig hilsen

Erling Gai.

Hej Willy.

Jeg så forleden i bladet søfart, på gilleleje bibliotek, at der var oprettet en hjemmeside for gamle ØK-folk.

Jeg ville ud at sejle efter skole kun 14 år gammel, trods modstand fra familie.

Jeg ville ikke være bud, men ud og se noget.

Den første tur blev med India 1952.

India.

3 vagter fra land på agterdækket af India, Hongkong 1952.

Pretoria for anker ved Koh Si Chang, 1953.

Pretoria ved kaj i Livorno 1953.

Pantrydreng Jørgen Munther.

Verner, Jørgen, Ove, Leo og dæks, på bådøvelse ved Koh Si Chang 1953.

Jeg sejlede med India fra 1951 til 1953, (turen efter Preben Møller Hansen var med).

Fra 1953 til 1954, som restaurtionsddreng på Pretoria, indtil jeg kunne komme i lære som smed, jeg ville ikke være kok.

Jeg kan huske vi kom til Chittagong for jute i en hel måned, det var grusomt, havde det så været i Thailand men sådan var det dengang.

Jeg har sidenhen været flere steder som turist, Penang, Singapore, rigtigt godt men dyrt og så Filipinerne Manila, Cebu, Boreacay, dejlige strande og rent vand.

Jeg var interesseret i maskinen selv om det var varmt og mørkt, og gik efterfølgende på maskinskole, men jeg fik et godt job, så det blev ikke til mere.

Venlig hilsen.

Leo Clausen.

"FAR - HER STAAR ANNIE"

Jeg har læst nogle af dine sider, bl.a. om skibe i engelsk tjeneste under 2. verdenskrig. Og om Selandias hjemkomst til København.

Men det var ikke kun Selandia, der kom hjem, - ØKs Kina kom uskadt hjem den 22. november 1945 efter 5 1/2 års krigstjeneste og blev modtaget af en begejstret skare, og bla. også af mig, som stod på kajen med et stort skilt, hvorpå der stod "FAR - HER STAAR ANNIE". (Billedet er forhånden, da det kom i avisen).(Ekstrabladet).

Jeg havde endnu ikke set min far, for jeg blev født efter at han var sejlet fra københavns red den 8. april 1940.

Skibet blev beordret til England efter at de havde rundet Skagerak den 9. april 1940. Kina sejlede bl.a. med ammunition til Montgomery.

Uddrag af min fars dagbog og hans ven radiotelegrafist Viggo Jensens optegnelser, findes vist nok i Christian Torzens bog om kampen på havet.

Venlig hilsen

Annie Christmann.

Disse billeder er indsendt af Ove Hesstrup Hansen.

Undertegnede sejlede sammen med Anders P. Østergaard (side 14) på Nordic Hawk i midten af 60erne.

Jeg var jungmand om bord og Anders,"Valte" og jeg havde et godt kameratskab.

Koksmathen som konge og undertegnede som dronning.

Jeg husker en episoder som, da vi skulle male radar masten, sad jeg i en bådsmandstol under godset, da min maler spand tager fat i en af lampe-armene på "juletræet" så den gule maling sprøjter agter efter, der var gul maling på trædækket og ned ad teaktræstrappen, ja endda helt ned på løbebroen.

Det kostede et par over nakken og hver lørdag i mange måneder måtte jeg skurre dæk med sandstenen. Det var hårdt.

Bådsmanden var hård men retfærdig; og da vi kom til Long Beach tog Bådsmanden mig med til den Danske koloni, hvor vi blev forkælet efter alle kunstens regler, med turer ud til Marien Land Akvariet. vi var også ude i en stor forlystelses park "The Pike" og køre i den dengang verdens største rutsjebane "Cyclone Racer" det var nærmest et mareridt. The Pike lukkede 1968.

Clug og Donky underholder øverst til højre skimtes Anders.

En anden historie om Bådsmanden var da han fandt ud af jeg kun havde gået i skole i frikvartererne. Så fik han bestilt undervisnings materiale hjemme fra Handelsflådens Velfærdskontor, og så blev der undervisning om aftenen et par gange om ugen, og understå mig, ikke at være forberedt, og opgaverne skulle gennemses inde de blev afsendt ved næste havn.

Han var en god lærermester også i sømandskab, vi blev sat til at splejse stropper, losseløbere og gerter, trosser og weirre. Husker engang hvor Anders eller Ebbe (Valte) og jeg lå ude på pooppen med en flettet trosse der skulle splejses. Der kom bådsen med et hæfte fra Randers reb med illustration af hvordan man splejsede sådan en karl, han fortalte vi skulle følge farvetråden i hver gordel og bla. bla.... jeg skal komme efter jer. ha ha.

Bådsen kom og godkendte splejsen da vi var færdige med ordne: Godt gået gutter, sådan en har jeg aldrig splejset, eller set før.

Døberen er Clug og "Valte" står ved siden af biskoppen.

Linjedåb.

Nordic Hawk 1965. Vi lå i Rødehavet da der kom en mayday over radioen. Det var en lille græsk coaster som havde brand i maskinrummet og skæbnen ville, at vi var det skib som var nærmest.

Det var jo ikke lige sagen da vi kom i ballast på vej til Golfen, så alle lugerne stod åbne for afgasning, så vi fik ellers fingrene ud af glysset for at få spændt alle luger og gasventiler.

Da vi kom frem til coasteren styrede han direkte op mod os, vi hylede og skreg over mod idioten da han gled ned langs siden af os.

Bådmanøvre.

I mellemtiden havde vi firet motorbåden ud og fyldt den men alle skibets pulverslukkere, men det var noget af et problem at få gjort den græske skipper klart hvad han skulle gøre, for han havde barrikaderet sig i styrehuset med en skarpladt pistol, for hans besætning der bl.a. var somalier ville slå ham ihjel, det var det han sagde mest over radioen.

Da brandsluknings holdet kom der over, var de nød til at fyre en beholder af i hovedet på besætningen for de ville ned i båden. Gutterne kom om bord og fik slukket.

Det var et overophedet leje der havde sat fut i et møgbeskidt maskinrum. Besætningen fra coasteren fik vi om bord grundet den gale skipper, og aldrig har jeg set nogen spise så meget franskbrød så hurtigt, det var vist noget af forklaringen på at skipperen havde låst sig inde.

Vi skulle tage coasteren på slæb, så ville der næste dag komme en slæbebåd fra Aden og overtage, men skibet var af sådan en beskaffenhed, at hvis vi havde sat en trosse på deres pullerter var hele bakken blevet flået af. Med møge og besvær fik vi firet ankerne ud så vi kunne sjækle trossen i kæderne. Det var noget af et par døgn, men det endte jo lykkeligt for alle parter.

Bådøvelsen i gang.

I Nordick Hawk var vi en blandet besætning og det kunne af og til skabe nogle misforståelser, især under fortøjning, losse og lastning. Vi danskere havde jo vores faste opgaver og pladser, der kneb det lidt mere med udlændingene, de var søde og rare og meget tjeneste villige, især når der var officerer i farvandet.

Under en fortøjning til bøjer gik det da også galt. Vi havde hevet wire om bord, og efter som skibet lå og duvede skulle der to wirestoppere på for at holde, så jeg kunne lægge wire over pullert; men en af araberne (Osman) syntes åbenbart ikke det gik hurtigt nok, så han slap stopperen for at ville hjælpe mig, med det resultat at stopperne sprang og jeg blev slået op i luften og fik et par ordentlige slag af wiren.

Hva' skal man vælge, kaffe eller øl.

Til alt held var der ikke noget brækket, men jeg måtte ligge til køjs med dræn i benet i en uge eller mere. Da vi kom i søen igen skulle jeg have smertestillende indsprøjtninger og skiftet dræn, så 1. styrmand fik sin lyst styret, han troede selv han var alle tiders ”læge” og hvis man ikke var gul og blå i forvejen, så blev man det efter hans ”læge” besøg.

Osman var jo frygtelig ked af hvad der var sket, danskerne og udlændingene var jo på nakken af ham, så han var af den overbevisning, at næste gang vi kom til Suez ville han blive afmønstret, men selvfølgelig blev han ikke det.

Det var ellers noget af et slaraffenland at lægge til køjs, for alle mand kom på sygebesøg, selv kokken kom med ekstra guf til ganen. Anders Østergaard som gik vagt og havde kammer over for mig, lånte mig hans dyrebareste LP med Beach Boy´s og Fats Domino, bare jeg ikke spillede når han skulle sove. (det var en meget stor ære).

MVH.

Ove Hesstrup Hansen.

Hej!

Jeg var på Boma 1974 som asistent.