"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

Side 27

Hans Lindberg har sendt dette afsnit fra M/S Kina 64.

Kina 64.

Hej alle gamle snesejlere, her er min lille beretning om 1½ år i ØK.

Mit navn er Hans Lindberg og er en årgang 44. Jeg gik i lære som maskinarbejder med det mål at komme ud at sejle som maskinass. En kammerat og jeg var rundt på forskellige rederikontorer og søge hyre, jeg husker endnu J.Lauritzen. Vi blev vist ind på en kontor hvor der sad en maskininspektør i færd med at ordne sin pibe, vi sagde goddag, men dyb tavshed fra den herre, efter et par minutter snerrede han så "Hvad vil I ?"
Jo vi ville gerne ud med et af skibene som ass., hvortil herren snerrede igen "Har I læst", hvilket vi måtte tilstå at det havde vi ikke, hvortil han igen gryntede "Har ingen interesse, bruger kun folk der har læst". Det var noget af en afvisning, men jeg tog da ud og prøvede ØK, og der var der en helt anden tone da jeg talte med hr. Schultz, jeg kunne komme med Kina. Jeg kom om bord på skibet der lå i dok på B&W.

Vi arbejdede om natten med at skille forskellige ting ad, der så blev synet af Lloyd og dagen, hvorpå vi næste nat samlede stumperne igen.

Matros "Skralle"

Hans Lindberg "ESSO"

Vi sejlede fra København 1. maj 1964. Jeg blev dagmand hvilket indebar at jeg skulle på manøvrevagt når der var lods- og havnemanøvre, det var jeg ret imponeret over, at stå og styre 12000 hk., jeg havde aldrig kørt andet end knallert. Jeg fik flinke kollegaer og mestre. chiefen var flink, ret tørstig, men fredelig! mester hed Laurits, ikke en typisk kompagnisejler, han kunne omgås alle, også assistenterne, ellers kunne der jo godt være en stram "style" det var ikke alle der kunne snakke sammen.

Børge Madsen taler med maskinass John

Engang sad vi inde på mesters kammer og fik en kl. fem drink, chiefen også med en lille koket ansats, så kom 1. styrmand ind på vej agter for at se til en syg mand. Han tager et termometer op af lommen og holder hen lige foran chiefens øjne og spørger "Kender du sådan et mester", hvortil chiefen svarer ja, det gør jeg.. ! styrmand kvitterer med "Tænkte jeg nok, det gør alle røvhuller"

Pludselig fik vi en tur til Cairo fordi vi kom ½ time for sent til konvojen.
En passager arrangerede en tur til Pyramiderne og midt i ørkenen ville den ene bil ikke mere, så stoppede vi en taxa der kom retur derfra og så byttede vi bare bil.

Udsigt til Cairo og Nilen

Vi var inde i pyramidens gravkammer, hvilket var meget imponerende, man forstår simpelthen ikke hvordan de kunne håndtere de store stenblokke.

Hans "ESSO" på kameltur

Rejsen derudaf gik godt, det var enormt spændende at opleve alle havnene, Her går turen gennem Suez-kanalen.

Motormand og John

Suez-kanalen

Så kommer vi til handelsfolkene i Aden.

I Port Swettenham besøgte vi sømandsklubben.

Singapore har jo sin Tiger Balm Garden og vi kiggede på de mange sjove eventyr som figurerne forestiller.

Tiger Balm Garden Singapore

Hans "ESSO"

Turen skulle vende i Saigon, og så tilbage til Bangkok, hvor vi lå i 14 dage, vi var jo et gammelt skib som skulle tage alt den langsomme last. Det var et eventyr for alle, det blev ikke kun Mosquitoen, jeg kom meget rundt og fik oplevet Bangkoks templer og paladser og ikke at glemme sømandsklubben hos Bent Mortensen.

Her afhentes en ny munkeelev "Novise"

Motorcykeleskorte til Novisefærd

Novise køres standsmæssigt.

Hjørnet af Mosquito Bar overfor gaten Klong Toy.

"ESSO" og nogle bekendte

Her ses sømandsklubben i baggrunden.

Honnør for fotografen.

Børge spørger om vej i sumpen.

Wat Po er et fascinerende tempel.

Der er også blomster i haven.

Shihanukville Cambodia

Lokalt byggeri

På næste rejse var et filmhold ved at optage "En pige 39 Sømænd" ombord på Songkhla. Scenen hvor sampaner lægger til ved gangwayen druknede i regn da det var midt i regntiden, og regnen begynder næsten på klokkeslæt, så blev der aflyst og alle gik på sømandsklubben.

1. mester Laurits skriver maskinjournalen.

De to næste rejser gik til Japan med sidste havn Otaru helt oppe nordpå. Vinterrejsen var kold, vi havde fået ny chief som forbød at der blev stoppe en eller to ventilatorer til maskinrummet, der var fire, så der var kun 3 grader nede på manøvredørken.

1. mester Laurits og Christian.

3. mester John Frederiksen "Frederik" under stempeltræk.

Ass. Børge Madsen.

Motormand Pastras og Hans.

Jeg sidder og kommer i tanker om en lille sjov episode, det var Børge der var iværksætter.
En lørdag lige før udskejning tegnede Børge en skydeskive på pejletavlen. Så skulle man stå 3 meter væk og sigte med pegefingeren mod centrum, vende ansigtet væk, og så gå frem og sætte sin finger på skiven, den der var længst væk fra centrum skulle så give omgang.
Uvist af hvilken grund kom Overstyrmanden ned i maskinen for første gang nogensinde, og syntes det så spændende ud, så han ville da gerne være med.
Børge stod og satte markeringer hvor de forskellige havde ramt, da det blev overstyrmandens tur holdt Børge en lille fedtspand op så styrmanden jog hånden ind i fedtet, der var fedt op til 3. stribe på ærmet, men han tog det meget pænt og gav en omgang.
Der var mange der siden gik på det nummer.

Hans Lindberg "ESSO" ved manøvrehåndtagene

Mester havde fundet en gammel overfrakke som han gik rund i, det var et herligt syn, jeg havde det lidt varmere oppe på mellemdørken eller toppen. Vi oplevede også på en af rejserne at blive forsøgt minesprængt på vej op ad floden til Saigon. Vi havde ligget til ankers om natten og skulle som første skib op ad floden tidlig om morgenen.
Kl. 7
30 skulle jeg op og spise for at kunne gå på søvagt kl. 800. Lige da jeg kommer ud på dækket lyder der et højt brag og skibet givet et stort hop, der er en vandsøjle ude om bagbord side på højde med masterne og det regner ned med plantedele. Det var så kraftig en rystelse i skibet at lystavlen faldt ud, dvs. alle pumper stoppede og der blev stor travlhed med at få startet op igen. Vi fik krigstillæg på 100% i 6 dage, det var oplyst at det kun var uniformsdele vi havde med, men vi lossede inde på det strengt afspærrede område med masser af pigtråd og maskingeværer. Senere fortalte en af styrmændene at faktisk var det ammunition der havde været i kasserne

Kokken Carl Arne Christensen på sit kammer

2. mester John Knudsen og "ESSO" i messen

Hyggestund på Børges kammer.

Som før omtalt havde vi på sidste rejse fået ny chief, en mand som jeg ikke kunne med, enormt fuld det meste af tiden. Da skibet kom hjem til frihavnen fik man en besked om at komme op på inspektionen til sådan en lille eksamen, og der sagde inspektør Faber til mig, at min chef ikke havde været helt tilfreds med mig og jeg kunne kun svare at det var da så sandelig gensidig. Vi blev enige om at jeg skulle holde et par års pause i ØK, men så var jeg velkommen igen. Jeg prøvede siden Heering Line og KGH og et par coasterrederier, og jeg må sige at der var et helt århundrede til forskel på de rederier og ØK.
Jeg håber at jeg måske kan få kontakt til nogle af de gamle kollegaer, mit nickname ombord på Kina var "ESSO", fordi jeg havde en arbejdsjakke med det navn på ryggen.
Jeg vil slutte med en stor tak til Willy for denne eminente gode side og en SNESEJLERHILSEN til alle jer gamle drenge.

Hilsen.
Hans Lindberg (ESSO) fra "KINA" 64.

 

Se også de andre sider !!!

TIL FORSIDEN