"KOMPAGNIET"

Om livet i ØK - EAC skibe.

 

Side 108

Her kan du høre Palle Kruse morse budskabet.

Morsetegnene: snesejler

 

Bøger for sømænd.

ALLE bøgerne kan lånes på biblioteket, når Det Kongelige Bibliotek har registreret dem i deres system. (efterår 2022)

 

Udkast fra snesejler-bøgerne.

I Københavns Frihavn ligger Ø.K.s store motorskib og laster stykgods til arabiske lande, Indien og Det fjerne Østen. Der er travlhed om bord, folk kommer og går uafladeligt, op og ned ad landgangen. Der lastes både fra kajen og fra pramme på søsiden, både kraner i land og skibets egne bomme svinger uafbrudt frem og tilbage over skibet og lader godset forsvinde ned i lastens dyb.

Kl. 19 lyder ordren: ”Alle besøgende fra borde”. Efter håndtryk, kys og ømme kærtegn skilles man så. Slæbebådene begynder at hale i skibet og, og landgangen hives op. Langsom glider vi fra kajen, og snart efter ligger vi ude i havnen. Helt ude på spidsen af Langeliniemolen står en del af de pårørende og vinker farvel til os, der ikke skal se Danmark før efter ca. et halvt år.

Dæksfolk.

Sømandens arbejdsdag bliver aldrig triviel, hver dag er der små oplevelser, der sætter kulør på tilværelsen. Jeg stod således til rors, da den nye tjener kom dansende op i styrehuset med to bakker, henholdsvis kaffe og appelsiner til Kaptajnen og hans frue. Det så meget elegant ud, indtil den ene bakke røg på dørken med en klingende lyd. Staklen glemte, at han ikke var på en restauration, hvor gulve har for vane at forholde sig i ro. Skipperen åbnede døren med et: Hvad satan er det ? Han prøvede på at se streng ud, men forgæves.

Om bagbord så vi lige det sidste stykke Danmark for denne gang, det var landet ved Hanstholm, der dog snart forsvandt i kimingen. Vi sendte en venlig tanke derind og stod lidt og faldt i tanker. Dog blev opmærksomheden snart fanget af noget helt andet. En flok springere kom hen foran stævnen på os og begyndte en veritabel gymnastikopvisning. De blev belønnet med en bøtte affald, som de straks faldt over og helt glemte opvisningen.

Maskinen.

Døgnet i maskinen begyndte med nattevagt kl. 00:00. Man bliver purret ud 20 og 10 minutter, før man skal tørne til, så jeg får ikke brug for det gamle vækkeur.

Da jeg blev purret til frokost, lå skibet stille og vuggede ude i søen. En cylinderforing var sprængt, så man måtte sætte den pågældende cylinder midlertidigt ud af funktion og koble stemplet fri af krumtapakselen. Så kunne man humpe videre på de 6 andre, som så fik lidt mere gas.

Farten gik så omkring en knob ned. Maskinens dimensioner er imponerende; cylinderdiameteren er over 90 cm og stempelpinden er omkring 35 cm tyk, så det er ganske svære maskindele at tumle med.

Da vi var kommet til kaj, skulle vi lynhurtig afmontere dækslerne ind til krumtaphuset, og mærke på lejerne om der var nogen, der var unormalt varme. Jeg stak hovedet ind og kiggede.

"Tak ska du ha, - hvor meget af det her kører rundt," sagde jeg til mig selv. Jeg havde jo aldrig set så stor en motor før.

Broen.

Kaptajnen tog hjem for at blive opereret for en brok, og som afløser kom V. H. Petersen. Sikke en forskel. Den første behersker alt og alle, mens V.H.P. har svært ved at træffe en beslutning, han vil helst skyde alt ansvar fra sig. Det at lægge skuden til og fra kaj er pludselig blevet en videnskab. Et forehavende, der kræver blod, sved og tårer. V.H.P. blev også omtalt som Very Hot Petersen.

Så kom jeg på et nyt skib, og jeg synes godt om at være her. Især er jeg glad for kaptajnen. Han er den mest tiltalende af alle de 15-20 ØK-kaptajner, jeg har oplevet. Han taler til mig og andre, som folk på landjorden taler til hinanden. Han er langt fra et hængehoved eller på nogen måde en svag mand. Tvært imod. Han er 100% sømand. En rigtig guttermand.

Drengen.

En tidlig sommermorgen mønstrede jeg mit skib i Københavns frihavn.

Spinkel, nykonfirmeret og med 15 somre på bagen, entrede jeg lejderen med den nye søfartsbog i baglommen. Hele højre skulder var fyldt med røde og ømme hævelser efter diverse vaccinationer. Min mere erfarne, men jævnaldrende kollega, Søren fra Istedgade, hilste førstegangssejleren velkommen med et kraftigt slag på netop højre skulder avvv.

Vi drenge røg Pall Mall eller Chesterfield. Der blev inhaleret dybt. Her handlede det mere om at være en hård negl eller en bonderøv. Det sidste kostede blå mærker og udstødelse, mangen en strøm af saltmættede tårer ville blive fældet dybt nede under tæppet, når de andre var gået i land sammen!

Så varmede det når hovmesteren kunne ane, at livet var lidt træls for en 15 årig knægt på langfart. Vi tog et spil skak sammen, og han kunne så fortælle om sine børn og livet i bygden derhjemme på Færøerne.

Efter en periode havde jeg min sidste sejlads for Kompagniet. Mit gamle skib blev solgt og endte sine dage som skrot på en strand i Østen.

Senere søsattes et nyt skib, det havde bøgeparket på alle gangene i apteringen. Med sin størrelse ville det aldrig kunne sejle op af floden til Bangkok og lugedækslerne af stål kunne næppe give et bekvemt natteleje i de stjerneklare nætter ved ækvator. Nattens rorgænger var erstattet af et elektrisk selvstyreapparat.

I dag har jeg mit daglige arbejde i Århus. På vej ned ad Randersvej mod havnen, er der et godt udsyn over bugten. Der er morgener hvor jeg synes at kunne ane konturen af et gammelt, sortmalet fragtskib med bleggul skorsten og splitflag agter, på vej ud af havnen.

Langs lønningen står Søren fra Istedgade, matrosen Svend fra Vejle, hovmesteren fra Færøerne, kaptajnen og alle de andre gamle ØK-sejlere. I det stærke modlys synes kursen at være sat mod øst.

Bogreklame på YouTube 


De 5 ØK-Film GRATIS

PRESSEMEDDELELSE !

En streg i vandet. 11 fantastiske fortællinger + 1

Henning Pedersen.

Sømandshistorier er historier, der er sande. Eller næsten sande, thi hvor der er søfolk og skibe, findes også klabautermanden og ”Den flyvende hollænder”.

I denne dejlige og originale samling af fantastiske sømandshistorier kommer vi naturligvis vidt omkring på kloden - altså efter, at vi som unge har forladt fødebyen som kan være Nakskov, Marstal, Føhr, Fur eller Suderøy.

Og hvad kan det ikke ende med, når man er sømand? Her fortæller 11 fortælleglade sømænd og kvinder deres bedste historie(r) og det skal nok passe altsamment!

Hør hvordan:

-Smøreren fra Nakskov havner i New York som mesterbokser..

-Bådsmanden hjælper kriminalkommissær Watson med at opklare en 20 år gammelt mordbrand.

-Trikeren ser en kollega skyde bjørne af en ganske særlig slags…

-Kahytsjomfruen taler med en vaskeægte ånd på over 100 år!

-Kokken tænker tilbage på et skrækkeligt familiedrama på solskinsøen Bornholm.

-Styrmanden under krigen, blev arresteret i Kina, reddet af Li-modstandsbevægelsen og senere gift med smukke Nu. “Han klædte sig som en li, han lærte at tale li, han deltog i ritualer som en li…”

-Sømanden fra Ærø kategorisk benægter påstande om, at Marstalskippere er så nærige, at der aldrig følger måger efter en marstalskonnert!

-Donkeymanden spørger om “Hermann Schmidt/Detlef Detlefsen” var en psykopatisk lystløgner, eller om han virkelig havde to identiteter, én fra 1825 og én fra vore dage?

-Matrosen fortæller, hvorfor delfinen er sømandens bedste ven..

En streg i vandet. 11 fantastiske fortællinger + 1 henvender sig til elskere af den gode fortælling - ikke mindst, når den er blevet frisket op af saltvand fra de 7 have…

Citat fra bogen:

Kahytsjomfruens historie blev godt modtaget af de andre. Spøgelser var noget, alle havde en mening om.

De fleste sømænd var mere eller mindre overtroiske. Fx var det strengt forbudt at fløjte om bord, for det kunne påkalde storm.

Der var også stadigvæk dem der frygtede, at spøgelsesskibet “Den flyvende hollænder” skulle dukke op i horisonten, for det betød forlis og den visse død.

Bogen kan købes i enhver boghandel eller på forlaget www.kahrius.dk

188 sider Format 155 x 230 mm.

 

Med Splitflag og Højagtelse.

Denne bog som er udkommet oktober 2016, er simpelthen et pletskud af erindringer fra fortiden.

Der er sømandsberetninger fra både skoleskibet Danmark og en masse ØK-både.

Bogen kan købes hos alle boghandlere og jeg kan anbefale den som en af de bedste.

Jeg giver den absolut topkarakter.

Det er virkeligt sjovt og minderigt, at kunne nikke genkendende til de mange gamle sømandsudtryk og oplevelser.

Udsnit:

En skibsdrengs første møde med Østen:

Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang.

Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser. Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen:
”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau”

Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge.

De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling
Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.

Bogen kan købes i enhver boghandel eller på forlaget kahrius.dk
168 sider. Format 17 x 24 cm.
Illustreret med fotos.
Vejl. udsalgspris: kr. 195,-

 

Fra Valby til Verdenshavene.

Det er utroligt, hvad der dukker frem. Det er næsten som om, at jeg befinder mig tilbage i tiden. Selv om jeg aldrig har skrevet dagbog, kommer alle disse oplevelser bare til mig, som om det kun er kort tid siden. Ganske få uger og måneder. Det er næsten som at opleve det igen.

Sådan skriver Bendt Elgind Olsen under arbejdet med sine erindringer: Fra Valby til verdenshavene, som udkommer 2014.

Bendt er opvokset i arbejderklassen i Københavns brokvarterer samt på Høffdingsvej i Valby. Han er ordblind, hørehæmmet og en ballademager, der altid finder sammen med andre foretagsomme drenge. Utallige er de “numre”, som “rødderne” finder på. Efter konfirmationen er der kun mulighed for at komme i lære eller at stikke til søs. Bendt vælger det sidste og beskriver detaljeret det frie sømandsliv på både små og store skibe, som han elsker. Undervejs møder han sit livs kærlighed, Jutta, som af flere årsager er ret uopnåelig for ham. Men selv om det virker håbløst, giver han ikke sådan op.

Bogen giver læseren et personligt og meget unikt indblik i et usædvanligt liv. Forfatteren er meget ærlig omkring sig selv og sine valg, hvilket gør livshistorien vedkommende og autentisk. Her er ingen forstillelse eller “pynt”. Tværtimod får læseren en spændende og detaljeret livshistorie, der har høj underholdningsværdi, og som samtidig er et billede på samfundsudviklingen set ud fra arbejderdrengens ståsted.

Bogen er på 316 sider, hardback og koster kr. 249,- + porto. - Forlaget VITA.

Din boghandler kan bestille bogen hjem – eller du kan købe den i forlagets butik på Stadil Gl. Mejeri.

Snesejler's bedømmelse. - Topkarakter - UG!

Bogens handling ligger både i tid og handling utroligt tæt på mit eget liv, og det har nok været med i mine tanker da jeg skulle give karakter for bogen.

Det er en utrolig god, troværdig og spændende beretning om en fattigrøvs bestræbelser på at opnå et godt liv, som ad adskellige omveje til sidst ender som en fortælling af "Morten Korch"

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog uden pynt, og beskriver i klare vendinger de problemer som en dreng kunne have med at blive voksen i tiden efter 2. verdenskrig.

Bendt Elgind Olsen har med enkle midler forfattet et værk som absolut kræver respekt og det er en bog som enhver sømand må læse.

Hvis man ikke har en meget stor tålmodighed,

skal man ikke være forfatter.

Det er hvad jeg har lært, og det gælder sikkert også forfatteren af bogen herunder.

På grund af en lang række af uheldige omstændigheder, har denne bog været undervejs i en helt urimelig lang tid. (15 måneder forsinket).

Men som et gammelt ordsprog siger: "Bedre sent end aldrig".

Bogens indhold, men også måden som forfatteren har skrevet den, gør den til en bog som alle søfolk må have.

Det er en enestående bog, særlig fordi den er så hudløs ærlig og helt mangler fordybelse i ligegyldige detaljer som længde- og breddegrader.

Selv de mange fortællinger fra maskinrummet, er fortalt med fokus på de menneskelige implikationer.

Der er ikke fundet på dæknavne for bogens personer, som enten omtales ved deres borgerlige navn eller/og deres søfarts-øgenavn.

Det gælder også alle hellighederne fra de ni rederikontorer, og som Mogens ikke lagde mange "fingre imellem" hverken som sømand, eller som forfatter.

Søfarten har mange fortællere der har udgivet mange bøger, flest "tekniske", men tættere på den "ucensurerede" historie om danske søfarende og søfart 1960-2007 kommer vi det næppe.

kilde: Ole Strandberg http://www.co-sea.dk/fagblade_co_sea

 Mogens Damsgaard Sørensen HAVET BLEGNER

 

Mogens Damsgaard Sørensen

ISBN : 978-87-90924-80-5

578 sider.

Format A4, stift bind

Kr. 499,-

Udkom juni 2013.

Bogen kan købes i boghandel & på Polyteknisk Boghandel.

 

Mogens Damsgaard Sørensen har sejlet som maskinmester og maskinchef i en lang række danske rederier, og fortæller i denne bog om sin karriere til søs, fra den første tur med ØK`s "Kambodia" i 1962 til den sidste tur med tankskibet "Torm Gunhild" i 2007.

I denne periode har både skibene og vilkårerne for livet til søs forandret sig markant, hvilket Mogens Damsgaard Sørensens beretning giver et levende indblik i.

 

Her bringes et lille udsnit fra bogens underholdende og lærerige sider:

 

 De skulle blive i Singapore nogle dage. Man har altid kunnet lave billetten om, og flytte afrejsen nogle dage. Så kunne man holde lidt ferie for egen regning. Det har Torm altid været forstående over for, især i gamle dage. Jeg tog kabelbanen over til Sentosa. Det var næsten ikke til at kende igen. Det mindede mindst af alt om en kommerciel gøjlerplads. Jeg synes det var blevet ødelagt derovre. Jeg havde ikke været der siden Ib og jeg mønstrede af fra Sitalene i 1999.

Jeg forhalede hurtigt og tog kabelbanen op til Mount Faber, og gik en tur ned til Sømandskirken. Det var så tidlig på dagen, at der ikke var grillfest for kolonien, endnu. Og de havde derfor tid til at snakke lidt med en søfarende.

Jeg er kommet forbi adskillige gange hvor vi havde fået at vide, at der var optaget af den danske koloni. Alle dem som er ansat på kontorerne derude.

Jeg gik hurtigt derfra igen, de skulle jo have gjort grillen klar.

Jeg tog en taxa ned i China Town. Den attraktion er jo også kun skyggen af sig selv. Desværre. De skulle have bibeholdt, og renoveret det. Den smule der er tilbage har man fikset lidt op på facaden men kommer man ind bag kulissen er det noget gammelt lort.

Der er ikke en pind tilbage, af det der gav Singapore en charme og en stemning som ikke fandtes andre steder. Nu minder det om alt andet i den store verden, som bliver mere og mere ens. Trist.

Jeg slentrede en tur rundt Clifford Pier. Her stod det hele også mere eller mindre tomt. Op langs floden var der restauranter i hver eneste bygning. De fleste af dem var indiske. Indråberne hev og sled i folk for at få dem indenfor. Det var simpelt hen for meget. De blev småsure når man rystede på hovedet og gik videre.

Jeg løb over Tommerup og Co. Vi spiste sammen, og sad og nød udsigten over floden med de mange turistbåde. Jeg takkede Jens for turen og samarbejdet, og ønskede ham god ferie.

Efter hjemkomst var jeg en tur omkring rederiet for at få en sludder med Jørgen Rasmussen. Han ville vide hvorfor, jeg havde sagt op.

Det kunne jeg hurtig forklare ham. Jeg gad ikke den form for topstyring, og så al det papirarbejde som eskalerede. Det var jeg mere end træt af. Det tror jeg de fleste er. Nogen indrømmer det, andre gør det ikke, men mener det samme som mig.

Har du tænkt dig om, spurgte Jørgen. Ja det mente jeg, at jeg havde. Det var ingen panikide, jeg havde fået i sommervarmen. Kan du ikke tage et par udmønstringer mere, forsøgte han. Nej var svaret. Så bare een tur mere.

Svaret var stadig nej.

Mogens i "hullet". Foringsskift på Torm Rotna. En ting som tager lysten og livet af folk ude på havet er topstyringen. Al initiativ er efterhånden pillet ud. Kreativitet og selvbestemmelse er en by i Rusland. Alle siger samstemmende, at papirarbejdet har taget overhånd, og gjort livet surt for de sidste som sidder ude på havet som søfarende bogholdere.

Dem der stadig har job til søs, og de unge som påtænker at starte en karriere, kommer aldrig til at opleve en brøkdel af det vi andre har set og prøvet.

Selv om udmønstringstiden er nedsat betydelig, og der er internetforbindelse, er der ikke meget andet at give sig til end arbejde og checklister. Korte havneophold. Man kan mange steder ikke engang gå i land. At gå op og spise en middag med et glas vin, kan man heller ikke mere. Alkoholtest kan komme uanmeldt.

Alle negative foranstaltninger gør, at det med at sejle og være en fri fugl er gået fløjten. Og jeg synes det er sørgeligt, at det er gået som det er.

Det har været et fantastisk godt erhverv at sejle. Uanset hvad man var beskæftiget med, dæk, maskine, eller restaurationen. Alle var glade. Det er de vist ikke mere.

Det sidste nye er, at man lukker søfartsbiblioteket. Det er da et tegn på, at man er ligeglad med danske søfarende. Det er da muligt at funktionen ryger ind under Handelsflådens Velfærdsråd, men alligevel.

Jeg har ondt af dem som stadig er tilbage på søen. Fyresedlerne hænger som tunge skyer. Og nye skibe kommer direkte under fremmed flag. Dansk skibsfart tordner frem, men desværre med færre og færre danske søfarende om bord.

Det er op til læserne, at vurdere hvad der er ret og forkert. Men jeg mener, at jeg har beskrevet emnet, så jeg kan sige:

Derfor - Blegner Havet.

 

Bogen indeholder afsnit om rederierne:
ØK, Terkol, Dannebrog, Dansk Esso, Torm, Den Kongelige Grønlandske Handel, Mercandia, J.Lauritzen,
Tschudi & Eitzen, Norden og Torm.

Velkommen om bord !

 

Anmeldelse.

Havet Blegner er en sjælden godt beskrevet bog om livet til søs.

Den tager os med på ture som er helt ukendte for landkrabber og som er skrevet i et let forståeligt sømandssprog uden omsvøb.

Den indeholder mange enkeltheder og detaljer, som hele tiden giver lyst til at læse videre, for at opleve hvad der videre sker i fortællingen.

Den er skrevet i et sprog som betyder at den er let forståelig for alle om bord, både "Dækket", "Restauranten", "Broen" og "Maskinen".

Der er 600 sider og den er simpelthen blandt de absolut bedste søfartsbøger jeg har læst.

Mit råd til alle, især søfolk, gå straks til boghandleren og bestil Havet Blegner, så er du sikret mange timers god læsning om sømandslivet fra, "før verden gik af lave"

Willy Brorson.

Hartvig Schøns ærlige erindringsglimt er skrevet i både nutid og datid og i spredt rækkefølge. Som læser er man dog aldrig i tvivl om hverken tidspunkt eller sted, og bogen giver et glimrende indblik i et langt liv på godt og ondt - og i bogens sidste del deler Hartvig et udvalg af sine egne digte med læseren. Hartvig Schøn er født og opvokset i det sønderjyske, fortrinsvis i Broager og på Broagermark under fattige kår i en søskendeflok på seks. Efter konfirmationen stikker Hartvig til søs og værnepligten aftjener han senere i søværnet. Malende beskriver han livet ombord på de forskellige skibe. Efter ti år på verdenshavene gifter han sig og søger ind på politiskolen. I bogen ser han tilbage på 40 års aktiv tjeneste gennem sjove, alvorlige og skæve episoder.

Anmeldelse.

Denne bog bringer læserne langt omkring både i tid og sted og man nikker genkendende til de mange detaljerede beretninger fra og om de steder rundt om i verden, som en sømand kunne opleve i 60erne. bogen indholder også spændende skrivning om et efterfølgende job som politibetjent.

Jeg hæfter mig særligt ved følgende notits i forfatterens efterskrift:

Hvis jeg i dag ser tilbage på alt, hvad jeg gennem mit liv har beskæftiget mig med, og fik en chance for at gøre det om, ja så er jeg ikke tvivl om, at jeg allerhelst ville have fortsat som sømand.

ØKs-historie - Søren Ellemose

Dette er historien om en iværksætter, der skabte et verdensfirma - og så er det beretningen om nedtur for samme virksomhed 100 år senere.

Historiebøger ligner tit hinanden, der bliver strøget nogle sætninger som ikke mere er relevante, der bliver indsat ord som fremmer forståelsen og der bliver tilføjet oplysninger om hidtil ukendte sager.

Sådan er også denne bog, men den udmærker sig især ved at beskrive ”KOMPAGNIETs” virke, på en måde så man let kan forstå indholdet, især hvis man har den rette ØK-ånd.

Vi bliver taget med helt fra H. N. Andersens fødsel og til Kompagniets fald og vi får et fint indblik i datidens intriger/samarbejde mellem folk som både kunne være, "prinser højt på strå", eller "jævne folk med jordforbindelse", nogle kunne kaldes bedragere, og andre hæderlige mennesker, mange af dem kunne man til tider finde på begge sider af den moralske grænse, alt efter hvad situationen krævede.

Læseren er med under afgørende forhandlinger i direktions- og bestyrelseslokaler og føler sig godt oplyst om en stor dansk merkantil indsats.

Man får et indblik i hvad der foregår i kulisserne og hvad det betyder, når der udgår befaling fra magtens korridorer. Et vift med en lillefinger fra direktionskontoret om flytning af aktieposter samt enorme transaktioner af valuta, får store foretagender som Dumex, Plumrose, Sojakagefabrikken, Thasis, Skibslinier, osv. til at vælte som dominobrikker.

Når man gennem læsning af bogen har erfaret hvor mange forskellige virksomhedstyper ØK har været involveret i, må man spørge sig selv om et firma kan blive for stort.

1. Citat fra bogen:
"ØK's ledelse har været blændet af sin egen fortid. Man har betragtet sig selv som eliten og har ikke villet lytte til folk udefra. Man troede ikke, at det kunne gå galt, og reagerede derfor altid alt for sent, når der opstod problemer.

2. Citat fra bogen:
Hvis man vil undgå at blive kritiseret i denne verden, er det sikreste at lade være med at gøre noget, at lade være med at sige noget og lade være med at være noget.

En ØK-logisk livsberetning

Der er skrevet meget om stifteren af Det Østasiatiske Kompagni. I en helt ny bog giver forfatteren en omfattende livsberetning om Andersen.

Som baggrund har forfatteren udnyttet sin erfaring fra mange års arbejde i ØK’s forretningsverden og han har trukket på sin omfattende indsigt i og viden om ØKs arkiver og historie.

Bogen foregiver ikke at være et eventyr. Den lægger vægt på både alvor og spænding i sin beretning om den mand, der i løbet af 85 år skabte sig et liv så mangfoldigt, men også så særpræget, at det stadigt er værdifuldt at fordybe sig i.

Andersen blev kendt og anerkendt for sine evner og blev tidligt en af sit århundredes mest markante personer i Danmark. Men han var først og sidst et menneske.

En smædekampagne startet i september 1923 blev indledningen til en voldsom fordrejning af virkeligheden, der i dag har udviklet sig til at være den offentlige version af Andersens historie. Derfor har bogen også en økologisk synsvinkel – et ønske om at rense op i al den forurening af denne histories forløb, der gennem så mange år har fået lov at vokse sig større og større.

Forfatteren er midtjyde, født i Herning i 1932. På det tidspunkt var Andersen stadig formand for ØK. Forfatteren blev ansat i ØK i 1952 og arbejdede gennem 40 år i mange jobs i koncernen i København og i andre dele af Verden, oftest i forbindelse med skibsfart.

Han blev interesseret i selskabets historie og tog mange år senere ansvaret for overførslen af ØKs omfattende historiske arkiver til offentlige institutioner, et årelangt bevaringsarbejde, der sluttede i 2007.

Bogen med 577 sider er udgivet juli 2010. Prisen er kr. 488 inkl. moms.

Min mening.

Efter at have læst denne mursten bestående af 577 sider må jeg klappe i mine hænder.

Enhver elsker af historie i ordets bedste betydning vil erkende, at her er et utroligt fint detaljeret dokument der leverer et fornemt vidnesbyrd om Aktieselskabet D.Ø.K.

Denne bog tager hånd om de enkle ting og Jørgen Kamstrups ord bærer præg af en stor insiderviden og kendskab til historien i øvrigt.

Bogen beskriver på allerbedste vis H. N. Andersens liv og virke i utvetydelige vendinger fra fødsel til død.

W. Brorson.

.

Her ser du de 2 fantastiske bøger som Ole Stig Johannesen har udgivet om ØKs skibe.
Den første "ØKs skibe" udkom i 2003 og blev udsolgt i løbet af kort tid.
Den næste bog hedder "Kompagniets skibe" og her er forlagets omtale.

"Kompagniets skibe" er illustreret med nyt fotomateriale på hen mod 400 billeder hvoraf adskillige i farver beskrives her ØK´s danske flåde af motorskibe - lige fra verdens første oceangående dieselmotorskib, Selandia, i 1912 til det sidste Selandia i 1996. Ud over de fyldige beskrivelser af skibene og deres livsforløb giver billedteksten desuden talrige supplerende oplysninger. Indledningen på såvel dansk som engelsk gennemgår i store træk Kompagniets historie og især dets skibsfart i den pågældende periode.

I anledning af Selandias 100 års jubilæum har Anders Riis udgivet bogen "SELANDIA".

Verdens første oceangående motorskib.

Det var Rudolf Diesels epokegørende opfindelse, der blev til praktisk virkelighed, da verdens første oceangående motorskib "Selandia" en februardag i 1912 sejlede ud fra København. Det var en teknologisk bedrift, der med ét slag gav ØK et stort konkurrenceforspring, som gjorde Kompagniet til et af verdens førende linjerederier – samtidig med, at B&W slog sit navn fast som fabrikant af effektive og pålidelige dieselmotorer.

"Selandia" blev skabt i et samarbejde mellem ØK og B&W, og baggrunden for motorskibets "Selandias" succes var en kombination af H.N. Andersens visioner og et team af dygtige ingeniører hos B&W.

Opgaven med at bygge verdens første oceangående motorskib blev løst på meget kort tid, og selv om jomfruturen ikke var helt uden tekniske kvaler, så var "Selandia" en enestående succes.

I forbindelse med den nye bog har forfatteren Anders Riis gennemgået et omfattende kildemateriale, og det er lykkedes at finde mange hidtil ukendte oplysninger om bygningen af "Selandia" og skibets efterfølgende driftsperiode hos ØK. Bogen beskriver således grundigt baggrunden for, at ØK besluttede at anskaffe motorskibe, ligesom bogen fortæller om de mange tekniske udfordringer, der blev løst af B&W’s ingeniører og ØK’s dygtige maskinbesætning. Hele historien fortælles i et flydende og letlæst sprog, og bogen er indbydende udformet med mange illustrationer.

Anmeldt af Mikael Graaberg

Så til søs! Gå straks ombord i Carsten Jensens seneste roman!

”Vi, de druknede” er en mesterlig historisk roman af den danske essayist og forfatter Carsten Jensen om søfartsbyen Marstal og Danmarks rolle som søfartsnation.

Lad det være sagt med det samme: Carsten Jensens bog ”Vi, de druknede” er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg blev i den grad revet med af forfatterens stort anlagte fortælling om Marstalborgernes liv og levned gennem 100 år.

Bogen er fiktion, men Carsten Jensen har researchet i utallige historiske arkiver og med afsæt i de historiske dokumenter skabt en fantastisk palet af kulørte levnedsskildringer.

 

 Jeg kan til fuldkommenhed tilslutte mig ovenfornævnte anmeldelse.

Jeg var forleden på ferie i Norge og det regnede fra vi kom til vi tog hjem, men jeg havde bogen "Vi, de druknede", så tiden fløj bare af sted.
Bogen har 700 sider men det havde ikke gjort noget om den havde haft det dobbelte.

Et lille udsnit af bogens tekst.

"FLYT DIG!"

Albert blev grebet i skulderen og skubbet voldsomt til side. Foran ham tårnede et uhyre menneske sig op. Ansigtet var domineret af en stor, rødknoppet næse og skamferet af ar, der gik på kryds og tværs, som om hovedet var et græskar, nogen havde forsøgt at åbne med en kniv. Øjnene druknede i kødmasserne. Pupillerne lå som sorte sten på bunden af en dyb sø. Under en snavset, forrevet skjorte anede Albert, at også den muskelsvulmende overkrop var dækket af ar efter knivstik. Nogen havde med et skarpt instrument ledt efter hjertet på dette mægtige menneske, men stillet over for den overvældende mængde kød, sener og muskler var det som at stikke i et damplokomotiv.

Albert forstod straks, hvem han havde foran sig. Det var tronstolens indehaver, skibets virkelige hersker.

Styrmanden var kommet.

Steen Jensen

AT KOMME FRA EN SØFARTSNATION

Bogen beskriver forfatterens tilgang til ´det at sejle´ ved at fortælle om Tønder havn, om oplevelser som messeopvarter i ØK, som lystsejler, som ingeniør på trawlerture og andre rejser, som turist på ture til vadehavet både syd og nord for grænsen samt om oplevelser af havpattedyr.

Bjarne Skov Poulsen S/S Gerda Tofts forlis.

Ministeriet må antage, at forliset skyldes, at en tidligere repareret revne i dækket ved 2-lugen på grund af skibets kraftige bevægelser i søen påny er brudt op, og at der derefter er kommet vand i skibet.

Om bord var min grandonkel. Jeg har siden 2006 arbejdet med at indsamle oplysninger om forliset og finde pårørende og efterkommere af de omkomne.

Det er beretningen om et tragisk forlis, men også om heltemod og godt sømandskab.

I skrivende stund går mine tanker især til besætningens hustruer, for flere af dem var nemlig rejst til Brunsbüttel i den vestlige ende af Kielerkanalen for at gå om bord på Gerda Toft, og fejre julen sammen med deres mænd. Husk lige på at man dengang kun kunne komme i kontakt med skibe ved hjælp af telegrafi.

Der stod kvinderne så og ventede og ventede med julegaver og andet godt fra hjemmene i Danmark.

Først sent på eftermiddagen den 23.12.1954 hørte man i den danske radio om S/S Gerda Tofts problemer i Nordsøen, men det hørte de Danske kvinder,der stod og ventede på Gerda Toft i Brunsbüttel jo ikke.

Hvor længe kvinderne ventede og hvornår de blev klar over Gerda Toft ikke kom aner jeg ikke, men helt sikkert er det at hjemturen har været frygtelig lang.

ØK - ØK - ØK - - - Var der overhovedet andre rederier ???

Ja, selvfølgelig var der det, men når man kun har sejlet med ØK, så bliver man let "miljøskadet". Derfor er disse sider, ØK-sider. men selvfølgelig skal der være plads til andre.

Her kommer en kommentar fra Bent Mikkelsen som har sejlet med andre rederier.

Vel er det ikke ØK, men mange har jo også sejlet i andre rederier. Måske et af disse som er Terkol-Rederierne, Rederiet Nielsen & Bresling og Concord Line.
Bogen er den første i forhåbentlig en meget lang serie, hvor næste bind er under intenst research for tiden. Det kommer til at handle om Otto Danielsen, Robert Fischer-Nielsen (D/S Draco) og Schmidt-familien med skibe med navnet UNO.

Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen.
Kan købes på forlaget: Betty Norgas

Ole Stig Johannesen

Rederiet med Danmarks smukkeste skibe, sagde man om Ove Skou.
Og de mange klassiske fragtskibe fra 1950erne og 1960erne med deres hvide bemaling og elegante linier var da også flotte repræsentanter for den danske handelsflåde.
Bogen omhandler de 57 skibe, som Ove Skou nåede at eje - fra de første kuldampere til de sidste bulkskibe.
Hvert skib gennemgås med en historisk og teknisk beskrivelse.
Bogen er desuden illustreret med et væld af flotte fotos, ligesom et indledende kapitel fortæller historien om rederiet Ove Skou - der en overgang var Danmarks trediestørste.

Ole Stig Johannesen

Dansk-Fransk skibene fra A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab
Er titlen på en flot bog i på i alt 256 sider i A-4 format. Bogen er rigt illustreret med fotos, generalstabsplaner m.v. af alle de skibe, rederiet har rådet over fra begyndelse i 1902 og indtil selskabet gik i betalingsstandsning og blev erklæret konkurs i 1979.
Oprindelsen til rederiet går tilbage til Frankrig i begyndelsen af forrige århundrede. Men på et tidspunkt lige efter århundredeskiftet, da fragtmarkedet var yderst ringe, satte den franske reder nogle de franske skibe under dansk flag, fordi de herved kunne drives billigere og lettere klare sig i Nord- og Østersøfarten. Det medførte at A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab blev stiftet i København i 1902. Selskabets formål var at drive fragtfart på Østersøen og Nordsøen med import af træ og kul til franske havne.
Bogen er en systematisk og kronologisk gennemgang af rederiets skibe med mange oplysninger om tekniske data, udstyr, farter m.v. Der er i alt 58 afsnit, hvor de enkelte skibe beskrives og vises via et væld af interessante fotos fra skibenes ydre og indre. Bogen giver et ganske godt historisk overblik over, hvordan ét enkelt rederis forretningsaktiviteter og skibe udviklede sig gennem en ca. 75 årig periode - fra storhed til fald.

Thorkild Sandbeck

BOG OM 40 ÅR TIL SØS (20 ÅR I ØK) 600 FARVEFOTOS.

Thorkild Sandbeck: 40 år til søs - fortalt i ord og billeder Forfatteren er i søfartskredse ikke blot kendt som en flittig historisk skribent, men også som en dygtig fotograf.

Det er da også gennem hans 600 fotos og illustrationer, at vi kommer langt omkring i bogstaveligste forstand. Ikke blot fortælles i ord og billeder om de over 30 skibe, han har sejlet med. Vi stifter også bekendtskab med nogle af de 100 lande, Thorkild Sandbeck har besøgt. Om søfolkenes arbejde og fritid, om skibenes tekniske udvikling og i det hele taget udviklingen til søs.

Bogen kan betragtes som et historisk dokument og begynder med forfatterens tid i marinen i 1959, opholdet på Fanø Navigationsskole og udmønstring som telegrafist i Mærsk og senere 20 år i ØK.

Med Højagtelse

Thorkild Sandbeck.

Se også de andre sider !!!

TIL FORSIDEN