Om livet i ØK EAC skibe.

Følgende beretning er tilsendt af ”gammel kompagni-sejler” nu formand for
NAKSKOV MARINEFORENING Henri Holm.

Indledning:

Her er den rigtige beretning om årsagen til beskydningen og sænkningen af ØK-skibene som var oplagt ved Slotø, det var Java, Falstria og Jutlandia.
I Nakskov Marineforening findes et af de projektiler som sænkede Java.
Der har i mange år været talt om, at en af piloterne var dansk, men det er ikke rigtigt, for vi har fået alle navnene på de piloter som deltog i angrebet fra RAF i London.
Billedet fra angrebet af ØK-bådene er det originale foto.

144 Sqdn. fra Dallaehy Strike Wing angreb 3. maj de oplagte ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia, ved Slotø i Nakskov Fjord. Det gik hårdest ud over Java. 144 Sqdn. bler dog også ramt 3. maj. På vej mod Store Bælt blev Beaufighter NE955 N. fløjet af Warrant Officer Brett og Warrant Officer Boorer ramt af flak over Jvlland. Besætningen forsøgte at returnere til basen, men ca. 50 sømil ud for den danske vestkyst måtte Brett nødlande på Nordsøen. Besætningen blev efter et langt og ubehageligt ophold i dinghy'erne reddet af en dansk fiskekutter.

3. maj 1945 var Dallachy Strike Wing på vingerne.

Omkring kl. 17.00 lettede 25 Beaufighters fra Thornaby og fløj mod Danmark, eskorteret af 12 Mustangs fra 65 Sqdn. samt 6 fra 19 Sqdn. De 7 af beaufighterne var såkaldte ”Torbeaus” dvs. de var bevæbnet med torpedoer.

Efter et langt angreb hvor mange forskellige skibe og ubåde var blevet beskudt forskellige steder i de danske farvande kom turen til de 3 ØK skibe som lå oplagt ved Nakskov.
Lidt før kl. 20.00 fløj 144 Sqdn. ind over Nakskov fjord, og her lå ved Slotø de tre ØK-skibe »Ja­va«. »Falstria« og »Jutlandia« side ved side. Da skibene i flere år havde været lagt op. var de kun bemandet med en lille besætning til at vedligeholde dem.
144 Sqdn. beskød skibene med raketter og 20 m.m. granater, og da »Java« lå i angrebsretningen, fik det de største skader. I maskinrummet sad 5 mand og spillede kort, da en granat kom susende gennem rummet og skar spillebordet midt over, hvorved 2 mand blev såret. Der udbrød brand i maskinrummet, som det tog Falck over en time af få under kontrol og endnu en time at få slukket. I løbet af tre timer sank »Java« ned på bunden og hældede lettere over. »Falstria«. der lå i midten, fik en mindre oversvømmelse, men det lykkedes den sparsomme besætning at få lukket de vandtætte døre, så vandet ikke bredte sig. Skibets overbygning blev sat i brand, men ilden var ikke mere heftig, end at den kunne slukkes med vand. Desuden var der omfattende skader forårsaget af 20 m.m. granater. »Jutlandia«, led mindst skade. Et lastrum kom i brand, men ilden blev hurtigt slukket.

Den eneste ejendom på Slotø blev også ramt, og måtte evakueres da den brød i brand. Lolland-Falster Social Demokrat skrev 4. maj bl.a.: »Det vil erindres, at gårdens stuehus forrige tirsdag eftermiddag gik op i luer, efter at Henriksens lille søn, Tom, havde sat ild i en halmstak i gårdens have. Den gang lykkedes det at redde gårdens øvrige bygninger, men i aftes blev også disse, flammers bytte«. Ialt 5 mennesker måtte indlægges på Nakskov sygehus, heriblandt Tom på 5 år - og alle overlevede.''

Flyene fra 144 Sqdn. blev beskudt af en heftig flak, som beskadigede 3 fly. De nåede dog alle 3 hjem til basen i Langham.
Ud over de skibe, der blev angrebet, blev der observeret mange andre, men p.g.a. mangel på ammunition kunne man ikke gøre andet end at notere deres position. Det var dog klart, at forudsætningerne for endnu et antiskibsangreb ville være til stede næste dag.

Tak til Henri Holm.

Korea 59.

Sværvægter rigges til

.

Kokken og bageren ....... En pøs øl til dæksbesætningen serveres på poopen

Dæksdreng på vej agter

Korea på reden.

Korea i Bangkok

Besøg i "Sumpen"

Basra i Middelhavet 63.

Tak til Ole Hansen.

"NIKOBAR"

21.05.1952 - 10.06.1953

“Nikobar” set fra Lily’s Place, Cebu

Jeg havde nu gået en månedstid i San Francisco og ventet på hyre. Jeg boede på et lille pensionat i Sacramento Street tæt ved Embarcadeo. I dag ligger der skyskrabere på stedet og Hyatt's luksus hotel står oven på pensionatet. San Francisco var jo et dejligt sted at nyde livet. Vi holdt til på den skandinaviske hyreanvisning, men havde naturligvis lejlighed til at se Golden Gate park og Seal Rocks og andre lokale seværdigheder. Til tider kørte vi en tur i omegnen, men problemet var det sædvanlige, at pengene fik en ende og til slut var der ikke andet at gøre end snuppe det første skib der kom op på hyretavlen.

Zenaida's Place, Cebu

Min chance var et norsk skib der skulle til sydhavsøerne, Tahiti, Samoa m.fl. og videre til Australien. Det lød godt, så den hyre var jeg klar til at tage. Et par dage før skibet ankom skete der et kedeligt uheld ombord i "Nikobar", der lå i Los Angeles, idet en af matroserne faldt ned fra toppen af skorstenen fordi det øverste lejdertrin ikke var ordentligt svejset fast. Han var heldig og slap med nogle drøje knubs og et brækket ben - så nu stod man og manglede en matros. Jeg var jo sulten og glemte alt om nordmanden og tog hyren på "Nikobar" da skibet kom til San Francisco.

"Nikobar" var et amerikansk bygget skib af "Victory" typen. ØK ejede foruden "Nikobar" de to søsterskibe "Tranquebar" og "Serampore". Navnene stammer fra de gamle danske kolonier i den Bengalske bugt. De tre skibe sejlede i ØK's Transpacific Service mellem vestkysten af Nordamerika/Mexico til Japan, Hong Kong og Philippinerne. Jeg var med "Nikobar" på fire rundrejser.

På den første rejse lastede vi i Portland, Astoria, Port Angeles, Vancouver. Lasten bestod hovedsageligt af mel i sække, korn i bulk og så blev dækket fyldt op med tømmer i 8. højde. Vi var altid lastet til mærkerne når vi forlod vestkysten. Storcirkelruten til Japan ville tage os nord om Aleuterne, men vi holdt os dog i tilbørlig radarafstand syd for Kuriller øerne. Vejret var barsk, men "Nikobar" havde god maskinkraft og vi holdt vel normalt 15-16 knob, men kunne få farten op på 21 når vi havde travlt.

I det Nordlige Stillehav var vind og strøm altid imod. Når det stormede for alvor, kom vi ingen vegne. I et stormdøgn blev vi faktisk sat 35 sømil agterud i stedet for 360 frem. Ved afgang fra havn lukkede vi vandtæt - meget vandtæt. Dæksbesætningen boede agter, så det var med risiko for liv og lemmer at man passerede den høje dækslast i storm og mørke til og fra vagt.

Vi var ude for at skibet i storm satte poopen under vand så vi kunne studere fiskene gennem koøjerne, hvis vi have lukket stormklapperne op. Da vi ikke kunne komme sikkert ind af stål dørene fik vi lavet en "nødindgang" gennem skylightet til baderummet, som vi næsten altid benyttede på denne strækning.

En dag var vi virkelig på den da alle dækslastsurringerne, på nær een, sprængtes eller sprang op på agterdækket. Det tog os hele dagen at få surret lasten igen. Noget af dækslasten på fordækket røg overbord.

Vi lossede i Muroran, Yokohama, Kobe, Hiroata og Hong Kong. I Hong Kong lastede vi til Manila, bl. a. tændstikker, fyrværkeri og grøntsager (løg) i 1.lugen. Der var to tyfoner i området, så vi var omhyggelige med at få gjort ordentlig søklar. ØK's coaster "Bintang" der sejlede lokalt i Sydøstasien afgik et par timer før os og skulle også til Manila. Vi var vel kommet halvvejs og lå midt imellem lavtrykkene i det oprørte hav slingrende fra side til side da vi om aftenen kunne lugte røg. Vi fik tændt projektøren på monkey island og så at røgen væltede op af luftventilerne fra 1.lugen.

Glemt var tropenatten med morild og stjerner. Vi lukkede øjeblikkeligt brandspjældene og åbnede for dampslukningen - og holdt os i øvrigt på afstand for hvis ilden nåede fyrværkeriet ville lugerne i alle tilfælde ryge af 1.lugen eller måske det der var værre. Efter et par timer var vi klar over at ilden ikke bredte sig og vi begyndte at køle bakken af med brandslanger. Da vi efter et par døgns forsinkelse var ved at anduve Manila lukkede vi op for 1.lugen.

Stanken var ubeskrivelig, brændt svovl, dampkogte løg tilsat fyrværkeri som krydderi. Lasten var naturligvis ødelagt, men der var ikke sket større skade på skibet bortset fra at garneringen lå og svømmede rundt i bunden af lasten. "Bintang" der jo var et forholdsvis lille skib med ringe maskinkraft var blæst nordpå til Taiwan, eller Formosa, som det hed dengang. De havde næsten været en uge om turen og så noget trætte ud da de fortøjede agten for os i Manila.

Losser mel via "rampen" i La Gaspi

I Philippinerne anløb vi altid mange outputs, på denne rejse Dumaguete, Cebu, Isabela, Bislig, Nasipit, Tabaco. Vi lastede Kobra, der blev båret ombord i sække. Sækkene blev skåret op og kobraen styrtet ned i lastrummet.

Laster kobra via "rampen" i La Gaspi

Derudover lastede vi mahogni logs. Det var tunge sager, 10-12 tons pr. stk., og vi kunne ikke bruge de lossewirer, som vi sendt fra Danmark, de sprængtes eller blev slidt op efter nogle få løft. I stedet var der blevet indkøbt wirer i USA af "elevator kvalitet", som vi selv splejsede under stort besvær. De holdt, men måtte dog holdes under konstant tilsyn og blev ofte udskiftet med nye.

Fra Philippinerne gik turen direkte tilbage til U.S. Vestkyst, hvor det meste af lasten blev losset i San Francisco, Long Beach og San Pedro. På den næste rejse lastede vi bomuldsballer i Mazatlan (Mexico) til Hong Kong og gipssten i San Marcus til Manila. Så gik turen igen nordover til de sædvanlige havne Long Beach, Portland, Astoria, Seattle, Nanaimo, Vancouver og Thasis. Lasten bestod mest af mel i sække, korn i bulk og tømmer. Naturen er storslået langs Canada's vestkyst, men meget barsk og vi tog ingen chancer når f.eks. udskibningshavnen i ØK's skovkoncession, Thasis, skulle anduves på vestkysten af Vancouver Island.

På tredie rejse anløb vi følgende havne San Francisco, Long Beach, Richmond, Astoria, Portland, Vancouver (Oregon), New Westminster, Vancouver (BC), Osaka, Shimizu, Kawasaki, Hong Kong, Manila, Nasipit.

Babysitter med en tørstig abe i Cebu

Fjerde rejse gik fra San Francisco til Richmond, Oakland, Coos Bay, Seattle, Tacoma, New Westminster, Vancouver, Victoria, Grays Harbour, Tokyo, Yokohama, Osaka, Kobe, Hong Kong, Manila, Lagaspi, Davao, Cebu, Hondagua, Siain, San Franciso, Oakland og Long Beach.

Det var ombord i "Nikobar" at jeg fandt ud af at jeg vist hellere måtte se at komme hjem på navigationsskole, jeg havde nu ikke set Danmark i mere end fire år. Jeg gik vagt sammen med førstestyrmanden (Kruger, der senere blev skibsinspektør i ØK), og han lovede at hjælpe mig ind i navigationens svære kunst, så jeg fik nogle lærebøger sendt med luftpost hjemmefra. Desværre mønstrede førstestyrmanden af inden vi rigtig kom i gang med studierne, men jeg fik da lugtet lidt til bøgerne. Jeg havde nu opnået status som "flink fyr" og ØK indvilgede i at jeg mønstrede af i Long Beach den 11. juni 1953 og jeg mønstrede i "Korea" den følgende dag.

Hvad blev der af "Nikobar"? Den blev så vidt jeg erindrer solgt til et tyrkisk rederi et par år efter jeg mønstrede af. Næste gang jeg så skibet stod det på bunden af Schelde floden nær Antwerpen. Den var sunket efter en kollision, men masterne og overbygningen var stadig synlig og genkendelige.

Søren og Ebbe spuler dæk Nikobar 52.

Nikobar Hongkong 52.

Red Lion, Kowloon 52.

Sinaloa på vej til USWC 58.

Andorra Otaru Hokaido 64.

Annam bliver flaget ud til Safmarine i Durban 67.

Tak til Carl Erichsen.

Hej Willy.   Sikke en masse der sker på dine hjemmesider og tak for det.
Jeg er faldet over et par billeder fra M/T Nakskov, som stammer fra prøveturen 20. - 21. oktober 1960, og som måske kunne være af interesse.
Fortsat go' vind og held og lykke med "snesejler-historierene" fremover.
De bedste hilsner.
Poul Tingleff.

M/T Nakskov under prøvesejlads 60.

M/T Nakskov, Petersen trækker i gashåndtaget.

M/T Nakskov, Flæskesteg, medister m. m.

M/S Boma i dok på Frederikshavn Værft januar 1978.

Reperationens hovedformål var at lave bagbords højtank i luge 3, hvor tanktoppen var knækket langs skibssiden, da skibet have banket mod kajen i Madras under en tyfon. Efter værftopholdet fortsatte Boma under "Scandinavian Joint Service" med last til Indien og Sri Lanka. Efter udlosning i Calcutta blev Boma solgt i Singapore april 1978.

Tak til S. Tuxen som har sendt fotos

Hej Willy

Min første hyre med Malacca den 30 nov. 64, en tur til Finland Mantyiuoto hvor vi drenge røg ind i et større slagsmål med de lokale, heldigvis kom nogle græker forbi og det var "prinsesse Anne-Marie land", og grækerne var bedre til og slå fra sig så det ordnede de. Vi sejlede til Szczecin, det var første gang jeg var i et kommunistisk land, nogle af matroserne fik kærligheden at føle både af damerne og politiet. Malacca returnerede til København hvor hun dokkede på B&W.
Jeg boede på Malacca under dokningen og udmønstrede d. 11 nov. 64 som mesterkammerdreng. Vi sejlede op i Botten til Lulå der var mørkt det meste af døgnet og koldt, vi sejlede syd på til Sundsvall derefter til Gavle, øst på til Finland Kotka, bortset fra det var h..... koldt så nød jeg byen. Sydover til København nord på til Porsgrunn da vi skulle sveje til bagbord ind under broen, gav skibet nogle underlige hop og farten tog meget hurtig af, maskinen stoppede og så fik matroserne travlt med at skalke luger af, vi havde papir i lasten.
Vi kom flot da det blev lyst og anløb Eidanger salpeterfabrik. efter den omgang dokkede vi i Kiel jeg mener det var Howalds werft hvor der blev svejst en plade uden på skaden.

mvh.
Peter Jørgensen.

Hej Willy

Jaeh - med hensyn til "Simba", så husker jeg den første tur fra frihavnen til Oslo, Hamburg, Bremerhaven, Rotterdam, Antwerpen og Le Havre, derefter til Dakar i Vestafrika og så ellers alle pladserne rundt, Sierre Leone, Ghana, Monrovia Elfensbenskysten og så op ad Bonny River til en lille olieplads - det sidste stykke var nærmest en rende. Der var en "høker", Madvig Hørby, han havde konen med på rejsen, hun var vel i 20erne og han tæt på pensionen! Han solgte al sæben ombord til de indfødte, så vi måtte vaske os med skurepulver og hvad vi ellers ku` finde! Da vi kom op til Europa igen, stod der gudskelov en container med rengøringsartikler og vi fik ny høker!!! Vi var så turen rundt om Aarhus, Oslo og tilbage igen til Hamburg, hvor jeg blev afløst på min fødselsdato, nitten år.

Så var jeg hjemme 8 dage og fik så "Atrevida" - ligeledes på Vestafrika, der var jeg 3 ture - derefter hjem at læse til maskinmester i Svendborg (det var 2½ vidunderlige år!).
Så ud med "Cinchona" som 3. mester (på dispensation - manglede ca. 1 år sejltid, men det ordnede Schultz og Bentzen på Inspektionen). Vi havde en tur til Bandar Abbas med majs fra New Orleans, det måtte det bare ikke hedde sig, fordi USA havde indført embargo pga. gidslerne i ambassade i Teheran. Så vi lå et par dage på Sicilien og lavede papirerne om!!!!
Efter "Cinchona kom jeg med "Selandia" i containerfart Europa-Østen" via Suez, det var sjovt - jeg nåede lige at få lidt af den gamle Østen-fært!
Bugis Street i Singapore var endnu ikke lukket og stemningen i Hong Kong, Kobe og Pusan var også OK. Derefter på produkttankbåde, som 2.mester (på dispensation igen, det ordnede d`herrer Schultz og Bentzen igen!) først "Patagonia" og derefter "Pasadena", dem havde jeg selv været med til bygge på Nakskov Skibsværft.
Ja, så kom jeg til DSB i Rødbyhavn (1983) og nu er jeg værkfører i Bech Engineering, som vedligeholder færgelejerne for Scandlines i Rødby og Gedser havne. Sådan kan det jo gå tilbage for enhver, men minderne har vi da lov at ha`.

Med højagtelse
Søren Lund.

Hej Willy

Det er længe siden, at vi sidst har snakket sammen om gamle dage. Dengang lovede jeg at sende en kopi af mit radiobrev til din samling.
Dengang var jeg som syttenårig forhyret som ungtjener på Kina. Da brevet blev sendt var vi midt i Det Indiske Ocean, det er fra en tid hvor kommunikationen foregik med telegrafnøglen.

Hilsen Mogens Andreasen

Jule- radiobrev fra Kina 55.

Tak til Mogens Andreasen

Se også de andre sider !!!

| ..-. --- .-. -- .--.- .-.. . - | -- . -.. | ... -. . ... . .--- .-.. . .-. | . .-. | .- - | --. . -. --. .. ...- . | . - | -... .. .-.. .-.. . -.. . | .- ..-. | .-.. .. ...- . - | --- -- | -... --- .-. -.. | .. | ---. -.- |
 Hvad står der ? Dette ! Formålet med snesejler er at gengive et billede af livet om bord i ØK.

Her kan du høre Palle Kruse morse budskabet.

Klik på Play-knappen !